Tænkepause med porno
7. marts 2023
Tænkepauser er små bøger,
hvor forskere deler deres viden.
I går var det sociolog Sidsel Harder, som forsker i porno, der sad på scenen på Nørrebro teater, og blev interviewet af Sebastian Dorset.
Der er ligesom to sider i porno, sagde hun.
Den ene er, at det er kvindeundertrykkende, seksuel vold, for gamle grise osv.
Der anden side er, at vi kan se vores fantasier udspille sig på skærmen, vi kan bruge det som krydderi i vores sexliv med en partner eller solo, og mange andre ting.
Alle ser det, ingen taler om det?
Stort set alle voksne ser, eller har set porno.
Porno deler virkelig vandene.
Især når det komme til, at børn har adgang til det, lige så snart de får en smartphone, tablet eller computer fra skolen.
Frankrig tester et nyt system, som skal lukke definitivt for børn og unges adgang til pornografiske hjemmesider. Ideen er, at man via anonymiseret digital identifikation sikrer, at brugeren er over 18 år. Men på sigt kan det fjerne anonymiteten på nettet, lyder kritikken.
Det har i flere år været forbudt for unge under 18 år at få adgang til pornohjemmesider. Men alderskontrollen har blot været, at de skulle klikke på et banner og bekræfte, at de var over 18 år. Kort sagt, så virker lovgivningen ikke, og kontrollen er reelt ikkeeksisterende – ikke mindst fordi pornosiderne ikke gør nok for at håndhæve lovkravet, mener den franske regering.
Men hvor skadeligt er porno egentlig?
Hos Mediesundhed for børn og unge, skriver de således om børns hjerner:
“Porno kan være afhængighedsskabende.
Da den unge/barnets hjerne stadig er i en modningsproces, er den særlig sårbar over for afhængighed. Afhængighed af porno ses hyppigere og hyppigere blandt børn og unge – en afhængighed, som kan have store psykosociale konsekvenser for barnet/den unge, og som forældrene/voksne omsorgspersoner ikke er vidende om og derfor kan være længe om at opdage.“
12,8 år.
Det er den gennemsnitlige debutalder for, hvornår de unge ser porno første gang.
Det er jo også der, hvor de fleste rammer puberteten, så det giver god mening. Men er det ikke for tidligt?
Læs rapporten “Ny dansk viden om hvordan digitalt indhold af pornografisk karakter påvirker danske børn og unge – set fra et ungeperspektiv” her.
Jeg er stor tilhænger af, at unge mennesker under 18 år får lov til at udvikle deres seksualitet i eget tempo. Men verden er et seksualiseret sted og seksualitet er en normal og en sund ting ved at være menneske.
Det samme er nysgerrighed, for det er sådan vi bliver ved med at lære.
Porno er kommet for at blive, så lad os da tale om tilgangen til den, om formen, etikken – ja, alt omkring den, stort set alle ser det jo alligevel.
Andre indlæg
51-årig dømt for årelangt misbrug af drenge
18. februar 2023
Pamela Anderson fortæller om barndommens seksuelle vold
9. februar 2023
Tryghed i det seksuelle rum, efter overgreb i barndommen
6. februar 2023
Tidligere ansat på skole dømt for krænkelser af 19 piger
6. februar 2023
82.000 overgreb på drengespejdere i USA!
15. januar 2023
Nej, det er ikke kun veteraner, som udvikler PTSD
13. januar 2023
Jeg er her jo. (Kald mig aldrig Tønder-pigen igen)
11. januar 2023
Forældre dømt for voldtægt af deres barn
6. december 2022
Pædofile er monstre, uden nogen form for selvregulering. Eller er de?….
22. november 2022
Hvad er et traume egentlig, og hvordan definerer vi det?
17. november 2022
Seksuelt krænkede børn, kan udvikle sig til mordere
15. november 2022
Når børn begår overgreb på børn!
12. november 2022
Listen over senfølger af seksuelle overgreb, er lang…..!
10. november 2022
Skat, din røv er dejlig stor!
15. juni 2022